Indbydelse til arrangement

Print indbydelse   ID 1648   

Club Danois

 

 

GUL travetur med frokost

fra MIRAMAR til THEOULE og retur

Tirsdag den 25. april 2017 – kl. 10.30

 

 

Turen følger stier højt over kystvejen med den smukkeste udsigt over Middelhavet og ind over Cannes.

Undervejs hilser vi på statuen Notre Dame d’Afrique og fortsætter ned til Théoule by, hvor frokosten venter på ”Restaurant Les Roches Roses”. Prisen for en 3-retters menu er 12,80 €, og der kan vælges mellem hovedretter og desserter. Deltagerne afregner direkte med restauranten.

Efter frokosten går vi gennem bjergene tilbage til bilerne.

Mødetid og –sted: kl. 10.15 på P-plads i Miramar. Start kl. 10.30. Telefon i tilfælde af forsinkelse: 06 08 54 78 83.

Turfakta: Udturen er på ca. 5½ km og tager ca. 2½ time. Tilbageturen efter frokosten er på ca. 5 km og tager ca. 2 timer. I alt 10½ km og 4½ time.I alt ca. 250 højdemeter. Sværhedsgrad på en skala på 1-5: 2½.

Udstyr: Vi anbefaler vandrestøvler og stave, da der er et lille stykke med trapper og klipper, ellers skal vi gå på brede veje. Lag-på-lag-tøj, der passer til vejret. Husk noget til at drikke undervejs og måske lidt frugt.

Kørselsbeskrivelse: Fra øst: Tag afkørsel 40 i Mandelieu og kør mod Théoule ad D098. Fra Théoule videre til Miramar. Ved det hvide hotel La Tour de l'Esquillon drejes til højre op ad Boulevard de l'Estérel (den, der er længst til højre af de 3 veje). Vi mødes på parkeringspladsen for enden af vejen. Fra den store rundkørsel med ankeret i La Napoule er der 7,2 km, inden du skal dreje af, og fra det lille, hvide skilt med Miramar, er der 150 m til afdrejningen.

Fra vest: kør langs kystvejen D098 til Miramar. Du skal forbi havnen og Miramar Beach Hotel indtil du har det hvide hotel La Tour de l'Esquillon på højre side. Her drejes til venstre ad Boulevard de l'Estérel (den, der er længst til højre af de 3 veje.) Vi mødes på parkeringspladsen for enden af vejen.

Arrangør: Trine Bern, der gerne giver nærmere oplysninger, tlf. 04 93 75 03 52.

 

Tilmelding: senest 15. april 2017 (af hensyn til restauranten). Der er et begrænset antal deltagere på max 30. Først-til mølle-princippet. Tilmelding til trine.bern@me.com eller 04 93 75 03 52.

 

Deltagelse sker på eget ansvar