Indbydelse til arrangement

Print indbydelse   ID 1681   

Club Danois

 

              CLUB DANOIS       -                 GRØN TUR          -               SEPTEMBER  2017     

 

                         VALLONE DELL’ ISCHIATOR

                    DE SYDLIGSTE ITALIENSKE ALPER

                   Torsdag 14. september 2017 kl. 10.30

                  

Vallone dell’Ischiator, en lang sidedal til Valle Stura (nord for Isola 2000), når næsten ud til grænsen mod Frankrig mod vest.  - Vandreturen starter i 1650 meters højde, 4 -5 kms køretur ind i dalen. Herfra går det jævnt opad, efterhånden i åbent, alpint terræn indtil vi når dobbelt søerne Laghi Inferiore dell’Ischiator (2050 meter), hvor det markante Rifugi Migliorero dominerer billedet. Herefter fortsætter vi videre op til Lago di Laroussa (2438 meter). Tilbageturen ad samme rute, hvor vi har fuldt udsyn ud over den lange dal vi er kommet op ad - .

 

Tur-fakta*: Samlet vandretid:  6-7 timer. Distance: ca. 12 km. Stigning: ca. 800 meter.

Tur-niveau: middel/ svær(4).Deltagelse er gratis og sker på eget ansvar.

 

Udstyr: Sædvanlig, dvs. vandrestøvler, hovedbeklædning, regntøj, varmt tøj (fleece og/eller sweater) handsker, vandrestokke, vand, mellemforplejning, madpakke, overlevelsestæppe (couverture de survie) evt. kort (Carta dei Sentieri e rifugi, IGC 112).  

 

Mødested og -tid : P-pladsen langs vejen op gennem Vallone dell’Ischiator (se kørselsvejledningen) kl. 10.15..  I tilfælde af regn aflyses, ring for en sikkerheds skyld.   

 

Start kl. 10.30.  Mobiltlf. ved evt. forsinkelse: 06 13 08 38 40 eller 06 02 50 11 15.

 

Meddelelse om deltagelse: Sendes per mail på flg. adresse: gramlarsf@gmail.com , snarest og senest 10.9.2017.  Oplys samtidig mobil-telefon nr. hvor du/I kan kontaktes i timerne inden turens start.  

 

Turen gennemføres dagen efter en anden grøn tur i et nærliggende område (13.september 2017).  Nærmere oplysninger: se særskilt indbydelse.

 

Evt. overnatning: Det kan nok være af interesse for en del at overnatte mellem de to ture og evt. også før og/eller efter turene.  - Nok bedst i Vinadio nede i Valle Stura dalen. Her kan foreslås:

Albergo Ligure,Via Vittorio Emanuele III, 3-5, Vinadio (tel.: 0039 01 71 95 91 49 – www.hotelligurevinadio.it).

Deltagerne reserverer hver især plads ved direkte henvendelse til hotellet (der tales fransk og nok engelsk). Det anbefales at man tager halvpension, mezzo pensione,  (aftensmad, overnatning og morgenmad, pris per person per døgn: 55 € i dobbelt værelse, 65 € i enkelt værelse). Der er begrænset plads så reserver tidligst muligt.

 

Kørselsvejleding:   Fra A8, Sortie 52 (St Isidore). Herefter følges M 6202 mod nord, retning Digne. Ved Mescla til højre ad M 2205 (retning Isola, Auron mm). Ved Isola Village til højre ad M 97 retning Isola 2000. Ved indkørslen til Isola 2000 drej skarpt til venstre og følg skiltning retning Col de la Lombarde (fortsat M 97). Col de la Lombarde nås efter 85 km og knapt 2 timer fra A8. Her køres ind i Italien (stil trip tæller på 0 !) og så fortsættes ad SP 255, den meget lange og svingede vej ned S. Anna dalen, som efter 21 km ender i den store hovedvej SS 21 gennem Valle Stura (øst-vest). Herefter:

 

Tur-start 14.9.:  SP 255 følges til den slutter i T-kryds med SS 21. Her drejes til venstre og SS 21 følges mod vest 3,9 km til Pianche. Her tages til venstre ad SP 238 , retning Bagni di Vinadio, som nås efter 4,7 km. Ved Bagni di Vinadio tages til højre retning Besmorello. Herefter følges skiltning mod Rifugio Migliorero. Denne vej følges gennem byen og gennem den lille flække Besmorello og videre i alt 4,2 km fra Bagno, indtil P-plads ved vejafspærring. På de sidste 1½ km er vejen temmelig bumpet!  (N: 44.17.49  E: 007.03 ).

Fra Vinadio: Mod vest ad SS 21 godt 5 km til Pianche her til venstre retning Bagno di Vinadio.

 

Til Vinadio (hotel):  SP 255 følges til den slutter i T-kryds med SS 21. Her drejes til højre og efter 1 -2 km. kommer man til Viandio. - Albergo Ligure ligger på en gade nord for og parallelt med hovedvejen. Indkørsel fra den østlige ende lige efter en stor parkeringsplads hvor det også er bedst at finde parkering, idet der er meget begrænset plads ved selve hotellet, som ligger et par hundrede meter hen ad gaden (Via Vittorio Emanuele III).

 

Nærmere oplysninger:         Lars Freng GRAM : 06 02 50 11 15, e-mail  gramlarsf@gmail.com

Birgitte Welsch HJORTH: 06 13 08 38 40

______________________________________________________________________________________

*): Tur-fakta:   

Samlet vandretid = effektiv vandretid + pauser .

Distance: Samlet længde fra start til slut ad den planlagte rute.

Stigning (”højdemeter”): Summen af alle stigninger, små og store på hele turen. Er der væsentlig forskel på stigning og fald angives begge.

Tur-niveau:Inddelingen følger  ”Les Guides Randoxygene”, udgivet af  Conseil General des Alpes-Maritimes. Her inddeles turene efter deres sværhedsgrad (niveau/difficulté) :

Let (facile): En tur uden væsentlige vanskeligheder (fysiske og tekniske), generelt med stigning/fald på mindre end 350 meter og en effektiv vandretid på 1½ - 3 timer. En tur egnet for alle vandrere, også dårligt trænede.

Middel (moyen): En tur med moderate vanskeligheder (fysiske og tekniske), generelt med stigning/fald på 350 -650 meter og en effektiv vandretid på 3 – 4 timer. En tur egnet for alle normalt trænede vandrere.

Svær (sportif): En tur med flere vanskeligheder (fysiske og tekniske), generelt med stigning/fald på over 650 meter og en effektiv vandretid på 4-6 timer. En tur reserveret for trænede vandrere.

Den enkelte tur kan herefter beskrives på en

5-trins skala:  1: let,  2: let/middel,  3: middel,  4: middel/svær,  5: svær.