Indbydelse til arrangement

Print indbydelse   ID 1711   

Club Danois

 

OBS: Tilmeldingsfristen er overskredet
Der er spærret for yderligere tilmeldinger.

 

Kunstnerbesøg hos Inge Hørup og Michel Carlin

 

Torsdag den 30. november 2017 kl. 10 i Callas

 

  

 Vi skal besøge 2 spændende kunstnere, som har åbnet dørene for Club Danois.

Vi mødes i centrum af Callas i Var lige overfor kirken på toppen af byen, hvor MICHEL CARLIN har sit atelier i forbindelse med sin privatbolig. 

Michel er født i 1935 i Chambery. Han er bl.a. uddannet i Paris på l’Academie de la Grande Chamiere i Paris. Her har han arbejdet tæt sammen med Fernand Leger og senere i Valauris med Picasso, hvor de arbejdede med keramik. I den periode traf han også den kendte fotograf Andre Villers, som han havde et nært venskab med i mange år.  

Gennem tiden har han haft samarbejde og udstillet med adskillige kendte kunstnere som: Dubuffet, Matta, Braque, Leger, Giacometti, Miro, Tapies og Cesar. Han har via sit venskab med Inge Hørup også udstillet i Danmark bl.a. på Kulturspinderiet i Silkeborg, og den danske stat har købt en Triptik af ham til Asferg Kirke. Han har udstillet sammen med Inge hos Galleri Dahl i Havndal. 

Michels inspiration har gennem mange år været den menneskelige krop, og den har han både malet, tegnet og trykt samt lavet skulpturer af. Han er med andre ord en meget alsidig kunstner. I får lov til at gå rundt i hans tæt pakkede atelier og se hans livs værker.

 

Kl. ca. 12 kører vi samlet ca. en kilometer sydpå til Inge Hørup, som meget venligt har lovet os frokost kl. 12.30 i sit spændende kunstneriske hjem. Mens vi spiser sammen, vil Inge præsentere sig selv og fortælle os om sin kunst. 

Inge er født i 1958 i København. Hun er autodidakt, men har været i traditionel mesterlære hos kunstneren Ulrich Kvist. Hun har siden 1984 etableret sig som selvstændig kunstner. Har i adskillige år boet og arbejdet i Callas, hvor hun har slået sig ned permanent sammen med sin mand.

Efter frokosten skal vi rundt i det store hus og se og høre Inge fortælle om sine værker samtidig med, at vi vil få et indblik i, hvordan hun arbejder. Mange af jer har måske allerede stiftet bekendtskab med hendes kunst, da hun er en flittig udstiller også hernede i vores områder.  

Dagen slutter, når vi alle er mætte af den spændende kunst, og når Inge ikke har mere stemme tilbage! 

Tilmelding:  senest mandag den 20. november 2017 

Deltagerantal: max 21 personer 

Pris: medlemmer 20€, gæster 25€  

Kørselsvejledning: Kør til centrum af Callas. Michel Calin bor på toppen af byen. Vi mødes udenfor kirken kl. 9.50. Der er parkering tæt på kirken, men også på vejen derop, og skulle det være optaget, er der masser af parkering nedenfor. 

Arrangør: Dorthe Brøchner Petersen. Telefon: 04 94 76 26 56 el. 06 64 65 02 44. 

Pris - betaling sker on-line ved tilmelding:
€20.00 pr. deltager (Ikke-medlemmmer betaler €25.00).
€20.00 pr. barn.

Tilmelding:
Senest: Mandag den 20. november 2017.
Deltagerantallet er begrænset til 21.
Der er 2 på venteliste.

Tilmelding er først gyldig, når evt. betaling er modtaget.


Se regler for afmelding her (åbner nyt vindue)