Indbydelse til arrangement

Print indbydelse   ID 1730   

Club Danois

 

OBS: Tilmeldingsfristen er overskredet
Der er spærret for yderligere tilmeldinger.



GUIDED TUR TIL DE 2 RUSSISKE KIRKER I NICE

 

Mandag den 16. april 2018 kl. 10.20

 

 

På grund af den store interesse for besøget i de 2 russiske kirker gentager vi hermed arrangementet som følger:


Mandag den 16. April 2018 kl 10.20.

Et besøg i  Sainte Alexandra Kirken i Rue Longchamp (den ældste russiske kirke udenfor Rusland) samt den imponerende Sainte Nicolas katedral i Avenue Nicolas II.

Vi har været så heldige at få kontakt til vicepræsidenten for førstnævnte kirke, Joachim Augustenborg Romanov, hvis tipoldemor Alexandra Feodorovna, enke efter Zar Nicholas I, stod for at få bygget kirken i 1856 til det voksende russiske samfund hernede på kysten.

Joachim Romanov vil selv guide os i den spændende kirke og indvie os i den ortodokse gudstjeneste og tro. Bagefter har han inviteret os til en kop kirkekaffe i deres bibliotek, hvor vi vil få lejlighed til at stille spørgsmål til ham, og han vil samtidig fortælle os om sin nære tilknytning til det danske kongehus (Dronning Margrethe er hans Gudmor). Han taler et udmærket dansk.

Kl. 12.30 spadserer vi ca. 15-20 minutter til en hyggelig restaurant, hvor vi skal spise frokost.  

L'Antica, Place Mozart, 13 avenue Auber

Derefter spadserer vi igen ca. 20-30 minutter gennem noget af det gamle russiske kvarter med de smukke gamle huse til Sainte Nicolas katedralen i Avenue Nicolas II. Her venter guiden Tatiana på os kl. 15. Hun vil på engelsk fortælle os om den meget smukke, nyrenoverede katedral og bagefter vise os kapellet for den unge Tzarewitch, som døde i Nice i 1865. Det var ham, der var forlovet med Prinsesse Dagmar, som senere blev gift med hans bror, som blev Zar Alexander III. Men hele den historie vil jeg overlade til Tatiana.

Vi regner med at være færdige kl. ca. 16-16.30, hvorefter vi skal gå tilbage ca. ½ time til vores biler. Husk derfor ordentlig fodtøj, da vi skal spadsere en del – også selvom det regner!

Deltagerantal: max. 22. Gæster kan først tilmeldes efter sidste tilmeldingsfrist, hvis der ikke bliver fuldtegnet af medlemmerne. Send mail til arrangement@club-danois.com, hvis du er gæst.

Sidste tilmeldings dag:  21. februar 2018

Pris: 45 € pr person for medlemmer, 55 for gæster.

Vi skal have en 2-retters menu med vin og kaffe, og vi beder jer venligst meddele, om I vil have fisk eller kød.

Kørselsvejledning: Vi anbefaler at der parkeres i P huset Espace Grimaldi i rue Maccarani. Når I kommer ud af P huset, går I til venstre ned til rue Marechal Joffre, hvor der drejes til Højre. Gå ca. 200 m til rue Longchamp, hvor kirken ligger på hjørnet. Her mødes vi kl. 10.10 udenfor kirken.   

Arrangører: Dorthe Brøchner Petersen 04 9476 2656 06 6465 0244 & Rie Nygård 

 

Pris - betaling sker on-line ved tilmelding:
€45.00 pr. deltager (Ikke-medlemmmer betaler €55.00).
€45.00 pr. barn.

Tilmelding:
Senest: Onsdag den 21. februar 2018.
Deltagerantallet er begrænset til 22.
Der er 0 på venteliste.

Tilmelding er først gyldig, når evt. betaling er modtaget.


Se regler for afmelding her (åbner nyt vindue)