Indbydelse til arrangement

Print indbydelse   ID 1781   

Club Danois

 

 

En gul tur – en af de lette

Mimosetur i Croix des Gardes

Tirsdag den 26. februar 2019 kl. 10.30

 

 

 

Den traditionelle mimose-travetur er i år henlagt til Croix des Gardes, den 80 ha store naturpark oven for Cannes, hvor mimosen er den dominerende plante. Her kan opleves både storslåede udsigter samt masser af mimoser, og terrænet er ikke vanskeligt.

Travetid: 2 timer + pauser.

Sværhedsgrad: 2 på skalaen 1-5. Stigning og fald 150-200 højdemeter. Turlængde 5-6 km.

Udstyr: Travestøvler, travestokke, varmt tøj, evt. regntøj/paraply, solkasket, vand, madpakke, mellemforplejning.

Tilmelding: til Karin Uller Toft, tlf. 04 89 82 63 69 eller oktoft@uller.dk. Opgiv ved tilmeldingen venligst mobiltelefonnummer.

Mødested og -tid: kl. 10.15. Turen starter kl. 10.30.

Kørselsvejledning: 

Østfra: Tag fra motorvej A8 afkørsel 42 (Cannes). Kør ned til Cannes ad Carnot’en og herefter, i det store kryds, t.h. mod Cannes-la-Bocca ad N7. Efter små 2 km drej t.h. i lyskrydset ved ”Hôtel l’Impôt” ad Boulevard Leader (skilt mod La Cx. des Gardes), kør helt op på toppen, drej her t.h. ad Av. Jean Noailles ca. 250 m, hold så i vejforgreningen t.v. ad Av. de la Croix des Gardes et minut, så følger et par P-pladser på højre hånd. Vi mødes på nr. 2 plads. Hvis I ser en P-plads på venstre side med en flyvemaskine-skulptur, er I kommet for langt – vend om!

Vestfra: Tag fra motorvejA8 afkørsel 41 (La Bocca) og følg skiltene mod La Bocca og Cannes. Kør ad N7 gennem La Bocca, fortsæt mod Cannes, og ved lyskrydset ved Hotel des Impôts (1½ km efter La Bocca torv eller 5 km efter afkørsel 41), drej til venstre op ad Boulevard Leader (skilt mod La Cx. des Gardes). Herfra videre som ovenfor anført i kursiv. Tlf. i tilfælde af forsinkelse: 06 88 96 70 32. 

 

Deltagelse i vandringerne sker på eget ansvar.

 

Arrangør: Karin Uller Toft, 04 89 82 63 69, eller oktoft@uller.dk