Indbydelse til arrangement

Print indbydelse   ID 1832   

Club Danois

 

OBS: Arrangementet er fuldtegnet. Tilmelding sker til venteliste.

 

 

 

 

 

  Besøg i den spændende private villa Maison Bernard

 

i Théoule sur Mer 

 

Tirsdag den 5. november 2019 kl. 10.00

 

 

 

Vi har været heldige at få arrangeret et guided besøg i en af de mest spændende og markante villaer på Côte d’Azur. Det er bygget af den kendte ungarske arkitekt Antti Lovag, som traf ejeren Pierre Bernard i 1969.

 

Arkitekten havde udviklet et meget markant og anderledes koncept, hvor der ingen rette vinkler fandtes - hverken inde eller ude. Alt er kuglerunde former inklusive vinduer og møbler. Med andre ord ”Bobler” eller som franskmændene betegner arkitekturen ”Les Bulles”.

 

I løbet af deres venskab gennem de næste 20 år fik de 2 mænd med jævne mellemrum nye spændende ideer til nye Bulles. Hver gang et nyt projekt gik i gang, var Lovag på stedet fra start til slut for at overvære, at alt foregik præcist på den måde, han havde planlagt det.

 

Da de 2 mænd begge var gået bort og familien stod tilbage med et ekstraordinært ”fritidshus”, som de ikke beboede hele året, bestemte de, at huset burde vises frem fra tid til anden især til arkitekter og andre interesserede. Da jeg er født nysgerrig og regner med, at der er andre ligesom mig i Club Danois, syntes jeg, det ville være spændende at få lov til at opleve villaen.

 

Derfor har vi arrangeret et guided besøg til Maison Bulles. Da rummene er meget små og familien meget øm over indboet, er der desværre kun plads til 14 ad gangen. Jeg forespurgte derfor, om det var muligt at lave et nyt besøg i forlængelse af turen. Det kunne desværre ikke lade sig gøre, da der var fuldt optaget. I tilfælde af, at besøget bliver fuldtegnet, beder vi jer melde jer til på ventelisten for et senere besøg.

 

Vi anbefaler jer at gå ind på deres website: www.fonds-maisonbernard.com  og læse om stedet og arkitekten. Hvis I googler arkitekten, kan man også se en tysk video af hele projektet.

 

Vi mødes kl. 9.45 ved Villaen for at starte vores tur kl. 10.00

 

Der er ikke inkluderet frokost i arrangementet, men for de der har lyst til at spise med, vil jeg reservere plads på La Neapolis i La Napoule til bagefter. For dem af jer der ikke kender restauranten, kan jeg oplyse, at de har meget rimelige priser. Marker derfor venligst ved tilmeldingen, om I vil spise med.

 

Pris pr. deltager for medlemmer: 25 €

 

Gæster kan kun tilmeldes, hvis der ikke er fuldtegnet. Pris: 30 €

 

Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 29.10.2019

 

Kørselsvejledning:

 

Kør gennem Mandelieu ad strandvejen til Théoule sur Mer og fortsæt ud af byen ca. 3 km til I ser et skilt med Port La Galere. Efter ca. 200 m ser I på venstre hånd et stort vagthus med en Gardien, som I blot oplyser, at I skal besøge Maison Bernard. Efter porten tages første vej til højre og fortsæt ligeud til I ser huset (som er meget letgenkendelig).

Arrangør: Dorthe Brøchner Petersen, dorthe0904@gmail.com, telf.: 06 6465 0244


 

 

 

 

 

Pris - betaling sker on-line ved tilmelding:
€25.00 pr. deltager (Ikke-medlemmmer betaler €30.00).
€25.00 pr. barn.

Tilmelding:
Senest: Tirsdag den 29. oktober 2019.
Deltagerantallet er begrænset til 14.
Der er 6 på venteliste.

Tilmelding er først gyldig, når evt. betaling er modtaget.


Se regler for afmelding her (åbner nyt vindue)