Indbydelse til arrangement

Print indbydelse   ID 1865   

Club Danois

 

OBS: Arrangementet er aflyst

OBS: Tilmeldingsfristen er overskredet
Der er spærret for yderligere tilmeldinger.

 

BESØG I BYEN SAINTE AGNES

OG

GUIDET TUR PÅ DET HISTORISKE FORT DE LA LIGNE MAGINOT

 

Lørdag den 16. Maj 2020 kl. 11.30

 

 

Vi skal besøge den idylliske landsby Sainte Agnès, som regnes for en af de smukkeste bjerglandsbyer i Sydfrankrig. Den ligger i 800 meters højde ovenover Menton med en formidabel udsigt nedover kysten. Tidligere er flere af Club Danois’ vandreture udgået herfra.

 

Romerne var de første, som byggede et forsvarsværk, et Castrum, her på bjergtoppen. Ovenover ruinerne af dette byggedes i Middelalderen en borg, og endelig fra 1932 -38 blev det nuværende fort bygget som forsvarsværk mod Italienerne under Mussolini. Under 2. Verdenskrig blev fortet en meget vigtig del af Maginot Linien, som tjente som forsvar mod tyskerne og italienerne. Her fra Sainte Agnès kunne man overskue hele grænsen ind til Italien og ned over Middelhavet. Fortet er bygget ind i bjergsiden og 4 etager ned under jorden, i alt 2000 m2!

 

Vi starter med at spise frokost – en 2-retters menu med vin og kaffe - på den hyggelige restaurant Le Saint Yves, som ligger i hovedgaden med en smuk udsigt ned mod havet. Herfra går vi de få meter hen til hovedindgangen til Maginot fortet, hvor vores guide venter os kl. 14.30. Vi skal på en guidet tur af hele fortet, hvor der var plads til 2000 soldater, som var fast udstationerede der under krigen.

 

Når vi atter dukker op til overfladen, er den formelle tur slut. Vi kan nu i eget tempo gå rundt i de smalle gyder og eventuelt besøge det lille lokale kunstmuseum. Jeg har desværre ikke selv set det endnu, men har læst, at de har mange interessante ting, som man har fundet igennem årene bl.a. ting helt tilbage fra romertiden samt fund fra de gamle kirker og kapeller fra middelalderen.

 

Kørselsvejledning:

 

Når man kommer fra vest ad motorvej A8, tages afkørsel 59 mod Menton. Derefter holdes til venstre ad D22 mod Sainte Agnès. Følg vejen ca. 10 km op til byen.

 

Vi mødes kl. 11.30 ved kapellet, der ligger inden indkørslen til byen. Her er anvist forskellige parkeringspladser. Derefter går vi sammen op til restauranten, hvor vi skal spise kl. 12.30.

 

Pris: 30€ pr. deltager – gæster 40 € kan tilmeldes, hvis der ikke er fuldtalligt.

 

Max deltagere: 18 personer. Hunde kan ikke medtages.

 

Sidste tilmelding:  11.5.2020.

Arrangør:  Dorthe Brøchner Petersen Telf.: (06) 6465 0244 mail: dorthe0904@gmail.com

 

 

 

Pris - betaling sker on-line ved tilmelding:
€30.00 pr. deltager (Ikke-medlemmmer betaler €40.00).
€0.00 pr. barn.

Tilmelding:
Senest: Mandag den 11. maj 2020.
Deltagerantallet er begrænset til 18.

Tilmelding er først gyldig, når evt. betaling er modtaget.


Se regler for afmelding her (åbner nyt vindue)