Indbydelse til arrangement

Print indbydelse   ID 886

Club Danois

 

OBS: Tilmeldingsfristen er overskredet
Der er spærret for yderligere tilmeldinger.

NYKREDIT i CANNES,
Dansk Kirke i Sydfrankrig og Club Danois præsenterer:  

Musikalsk Causeri
med
Frans Rasmussen og Anne Margrethe Dahl 

Lørdag den 5. februar 2011 kl. 17.00 på Hotel Lou Castelet, Route Départementale 1, 06510 Carros. 

Frans_Rasmussen.jpg


Efter causeriet er der mulighed for at nyde en 4-retters menu i hotellets restaurant.  


Menuen består af: 

La Ballottine de Filets de Saumon aux Epinards avec sa sauce Tartare et Mesclun
La Souris d’Agneau Brasée façon Provençale
La Tartine de Chèvre au Miel sur Lit de Salade
La Crêpe en Aumônières de Pommes, Glace Cannelle
Café
Vin: Pays Rouge-Rosé-Blanc à Discrétion

Entré med 4-retters menu: 42 EUR 


Entré uden menu: 25 EUR 


Tilmelding senest den 27. jan:   betaling foregår via Club Danois’ hjemmeside – www.club-danois.com eller pr. brev med check trukket på fransk bank til:  Club Danois c/o  Helle Pinto - 2702 chemin de Sainte Colombe - 06140 Vence.


For yderligere oplysninger kontakt kirkens præst, Carl Bjarkam – pastor@rivierakirken.org eller tlf. 04 93 29 08 44 eller Club Danois’ kasserer Jens Vestergaard – rjvestergaard@wanadoo.fr – tlf. 04 93 48 26 20; mobil 06 78 94 12 92.  


Overskuddet ved arrangementet går til Dansk Kirke i Sydfrankrig. 


Kørselsvejledning:
Kør ad D-6202 mod Digne. Kør over La Manda-broen. Ved 1. rundkørsel tages 3. frakørsel mod Carros Village/Gattieres. Kort efter ved 2. rundkørsel tag 2. frakørsel mod Carros Village.
Kør nu ca. 1,5 km. Hotel Lou Castelet ligger nu på højre side af vejen. (Eller tag motortrafikvejen D-6202 bis og kør mod Carros Village).

Lou Castelet: tlf. 04 93 29 16 66
Web : www.loucastelet.com
GPS 43.771167 , 7.201262  

Nykredit_logog.gif


Arrangementet sponseres af NYKREDIT i Cannes.   

  
Musikalsk Causeri


Anne Margrethe Dahl er en af Danmarks bedste sopraner og tilknyttet Det Kongelige Teater samt rektor ved Operaakademiet. Anne Margrethe Dahl debuterede som Donna Anna i Mozarts Don Juan i 1989 og har siden da sunget forskellige partier så som Grevinden i Figaros Bryllup, Nattens dronning i Tryllefløjten og titelpartiet i Puccinis Madam Butterfly.  

Anne_Margrethe_Dahl.jpg

Frans Rasmussen har dirigeret mange professionelle ensembler, orkestre og kor i Danmark, og har tidligere dirigeret opera og balletforestillinger ved både Den Jyske Opera og på Det Kongelige Teater. Som orkester- og kordirigent har han fokuseret på at bringe den klassiske musik udover den traditionelle koncertsals grænser og har derfor medvirket i en lang række radio- og tv-produktioner, så som ”Mestermødet” sendt på DR2, hvor en række af Danmarks bedste klassiske musikere mødtes på Fuglsang Gods samt de meget roste programmer ”Stemmer fra opgangen” og ”Stemmer fra Vollsmose”, hvor han havde til opgave at samle et klassisk kor i Danmarks største sociale boligbyggerier, Urban Planen og Vollsmose.  


Privat er Anne Margrethe Dahl og Frans Rasmussen gift, og denne aften vil de fortælle om deres musikalske liv som udøvende kunstnere, pædagoger og ledere indenfor mange forskellige kunstneriske projekter. Og hvordan de får alt det til at gå hånd i hånd med familieliv og hverdag som ægtepar. Causeriet krydres selvfølgelig med musikalske indslag lige fra Carl Nielsen til Puccini.  


Vel mødt til en fantastisk aften på Lou Castelet. 


Bemærk: Denne tilmelding er uden diner.

Tid:
Lørdag den 5. februar 2011 kl. 17.00.

Pris - betaling sker on-line ved tilmelding:
€25.00 pr. deltager (Ikke-medlemmmer betaler €25.00).
€25.00 pr. barn.

Tilmelding:
Senest: Torsdag den 27. januar 2011.
Deltagerantallet er begrænset til 30.

Tilmelding er først gyldig, når evt. betaling er modtaget.